I debatten omkring “hjertekvinder” er det blevet sagt, at de / vi ikke vil tage imod kritik, og det er jeg ikke enig i. Men hvad jeg tilgengæld er helt enig i er, at det ikke er ALTID jeg ønsker at tage imod kritik – og dette med rigtig god grund.

Når man har holdninger og tænker anderledes om de fleste, vil der altid være folk der er uenige med dig.

Men fordi vi er flokdyr, så kan den uenighed føles ganske ubehagelig, og for nogen kan det resultere i at de bliver skide bange for at sige deres sandhed højt, i frygt for at blive savet ned…. Som det blandt andet er sket for mig.

Det gør mig faktisk rigtig ærgelig.

Fuck hvor er det egentligt dumt, at vi tillægger andres ord så meget magt – uanset hvor de ord kommer fra. 100 mennesker kan skrive smukke, søde ting til én, men en enkelt kommentar fra en, som ikke kender dig, ikke ved hvem du er og ikke kan gennemskue dine intentioner – og pludselig kan vi komme fuldstændigt ned i kulkælderen – det er bare ikke okay.

Det er en vigtig reminder til os alle om, at vores ord har betydning.

For det, du siger, har en impact på de folk, du taler til. Derfor skal vi HELE tiden huske på at holde vores ego i skak, og altid huske at ikke pege fingre. Når vi får lyst til at pege fingre og gøre den anden forkert, så handler det om vores egne projektioner.

“Fuck dig.”
“Hvad fanden bilder du dig ind”
“Fuck hvor er du en idiot”

Er ting, som jeg har haft rig lyst til at sende tilbage til nogle af de kommentarer jeg har fået med på min vej. Jeg har ikke gjort det. Men hold nu op hvor har jeg haft lyst.

Men at gå ind i den negative frekvens gør mig intet godt. Og det gør ingen forskel.

Jeg kan ikke styre, hvad andre siger til mig. Det eneste jeg kan styre er, hvordan jeg tager det ind – om jeg tager det ind – og om jeg lader det påvirke mig.

Hvornår skal du give et shit omkring, hvad folk mener

Kritik kan være SINDSSYGT brugbart, fordi det kan være med til at udvikle os. Men om vi skal lade tingene komme ind i hjertet på os, om vi skal lade det påvirke den måde vi ser os selv på, og virkelig få os til at handle og tænke anderledes, kan vi hurtigt finde ud af.

Vi skal bare spørge os selv:

✔ Er dette en person, hvis holdning jeg respekterer?
✔ Kommer disse ord fra en person, som betyder rigtig meget for mig?
✔ Kommer kritikken fra et åbent sind og bliver det leveret med kærlighed?
✔ Ser jeg op til dette menneske, og har de formået at få succes med nogle ting, som jeg ønsker succes med?
✔ Er disse holdninger fra et menneske, hvis holdninger betyder noget for mig?
✔ Føles det som bliver sagt, sandt for mig?

Er svaret nej på alle disse checkpointer, så nej, så behøver du ikke at tage denne persons holdning ind. Det betyder ikke, at der ikke er læring at hente i de ord, der bliver sendt din vej. Men er disse parametre ikke mødt, så er det ikke disse ord, du skal tillægge værdi.

Du har ansvar for dine ord, og de ord, du tager ind.

Du har ikke ansvar for, hvordan alle mennesker opfatter dig. Du har ikke ansvar for andet end at gøre det bedste du kan, gøre hvad du kan for at sprede dit lys, og sende alt ud med en positiv hensigt. Dét er dit ansvar. Hvordan andre opfatter dét – er ikke.

Leave a Comment: